Udgivet i Skriv en kommentar

#havdetgodt

Hav-det-godt!

Det siger vi ofte til hinanden når vi skilles, men hvad gør vi egentlig for hinanden? For de fleste af os, så er det det jo en helt naturlig ting at sørge for – at vi har det så godt som muligt. Men tænker vi virkelig over hvordan andre mennesker har det, eller er det bare et lille behageligt ønske om feel-good i dagligdagen?

Ved du hvordan dit tøj bliver lavet?

Human rights tribunal hears allegations of abuse and low pay against clothing companies that supply high street stores

Jeg er begyndt at designe mere af tøjet til Eva go Diva selv, og selvom det er hårdt arbejde der inkluderer alle mulige former for røvkedelig administration og møder med bank og revisor, så er bundlinjen stadig masser glæde og stolthed. Jeg har det godt med det, om man så må sige. En af grundene til at det glæder mig er, at jeg har et fantastisk samarbejde med en familie i New Delhi, som jeg producerer tøjet med. Da jeg i sin tid skulle finde nogen der kunne producere for mig, fik jeg et par kontakter i Indien, som jeg tog ned og besøgte. Da jeg kom hjem om aftenen fik tårerne frit løb. Det var simpelthen så umenneskelige forhold jeg så i Indien. Jeg besluttede mig for ALDRIG at deltage i den form for udnyttelse af andre mennesker, og ikke mindst børn. Rædselsfulde arbejdsvilkår med arbejdsdage på 15 timer, børn der stod med bare fødder i de klammeste kemikaliebade. Nogen der mindede om slavepiskere stod og råbte og skreg af børnene, for at holde tempoet oppe. Læs mere om den slags HER

Min redning

Jeg var så heldig så jeg fandt Sam og Anju, gennem en fælles bekendt. Udover at de er vildt søde og ret sjove, så behandler de deres folk ordentligt. Jeg betaler dem fair priser for deres arbejde, og de er glade for det. Og Sam siger det samme med et smil på læben i videoen herunder: “Mine egne leverandører er stabile. De kan lide mig, fordi jeg betaler dem godt”. Han har det godt med det, om man så må sige…
For et par uger siden var jeg og min kæreste nede og besøge dem, og fik styr på den nye kollektion til forår og sommer 2020. Udover selve produktionen, så tog vi rundt og blev inspirerede på det enorme tøjmarked, som findes i New Delhi – og vi tog hjem og hyggede med vores værter bagefter, mens vi gennemgik hele produktionskæden.

Det koster selvfølgelig noget at tage derned, i stedet for bare at Skype, men det giver mig garanti for, at det ikke bare er tomme ord om bæredygtighed eller greenwashing.

Sam fortæller hvorfor både han og hans leverandører har det godt…

Let’s make this a personal thing

“Lets make this a personal thing”, er et stille motto jeg arbejder med. Det er ikke nok at købe et lille logo om at min bomuld er certificeret, hvis de mennesker der står i andre led af processen græder mens de syr i den økologiske bomuld. På vores besøg rundt i de forskellige produktionsled, mødte vi de mennesker der reelt fabrikerer. Der var ingen børn. Det var voksne mennesker som går hjem og forsørger deres familier. Jeg kan derfor med stolthed i stemmen sige, at min nye kollektion er så bæredygtigt produceret, som det overhovedet er muligt for mig.

Pris, kvalitet og bæredygtighed

Men materialerne skal selvfølgelig stadig være pivlækre og føles gode på kroppen der bærer det. Tøjet skal have en kvalitet, så det kan bruges mange gange og ikke går i stykker. Men… prisen skal også være rigtig, så der skal stadig træffes svære valg. Det er ikke spor nemt at få til at gå op i en højere enhed, men jeg gør mig umage, så DU kan ha det rigtigt godt, når du har købt det tøj, som jeg selv har designet og fået produceret og til sidst solgt til dig. Materialerne er ikke altid økologiske, men i den nye kollektion, så har jeg i alle produkterne valgt bæredygtige standarder, og ved selvsyn sikret mig, at de folk der arbejder for os, de smiler mens de gør det. Jeg bruger ikke polyester overhovedet. Jeg kan selv bedre lide at have naturmaterialer på kroppen, og det er er uoverskueligt at finde ud af de miljømæssige bivirkninger fra mine leverandører. Læs mere HER om hvor alvorligt et problem det er blevet. Du må meget gerne hjælpe mig med at udbrede viden om området, enten ved at dele de artikler jeg her har fundet, find nogen selv, eller del min lille blog her.

Jeg har selv besøgt fabrikkerne hvor de farver, printer, broderer, klipper og syr. Jeg har set dem i øjnene og sikret mig, at det er voksne mennesker der arbejder under fair forhold. Broderiet fx, det kræver præcision og teknisk kundskab, for det er komplicerede maskiner der bruges.

Billeder fra det økologiske marked, broderiet og printeren



De af os der producerer med samvittighed, er med til at løfte niveauet af bæredygtighed på tøjproduktionen i Indien. I den nærmeste fremtid deler vi mere indhold fra optagelserne i New Delhi, så du får indblik i vores tøjproduktion.

#havdetgodt

Gitte

Udgivet i 1 kommentar

Det mindst sexede ved en webshop…

Som I måske ved, så har jeg lukket på Frederiksberg, og fokuserer nu på butikken i Charlottenlund, og på at lave endnu flere af mine egne styles. Det gør jeg fordi, det tager alt for mange kræfter, at banke en butik op fra bunden på Værnedamsvej, hvor de fleste kommer for at hygge sig med kaffe, mad og vin. Som så mange andre, så elsker jeg virkelig den gade, men jeg må også indrømme, at jeg aldrig selv har besøgt den for at finde tøj. Jeg håbede at blive en del af det liv den gade har, men fandt hurtigt ud af, at jeg fuldstændigt mistede mit nærvær og min energi af, at skulle fragte varer frem og tilbage, lave vagtplaner, regnskaber, fixe internet og nyt kasseapparat, diskutere med revisoren, tage vagten når der var sygdom og alt muligt andet praktisk der hører til, når man åbner en butik mere. Min søde kæreste ville gerne hjælpe med at nappe en vagt om lørdagen dernede (han kan meget, men sælge dametøj bliver han sgu aldrig sortbælte i), og så så jeg også mindre til ham. Alt i alt fandt jeg ud af, at jeg nok var bedre tjent med at bruge mine ressourcer på at lave mere tøj selv, og hvis endelig kæresten skulle hjælpe, så skulle det være med noget der bragte os mere sammen end skilte os ad. SÅ: Vi besluttede os for at lave ny webshop og lagerstyring, så de administrative opgaver ville blive færre, og derefter finde tid til at rejse ud og finde nye spændende producenter.

Så nu har jeg fået ny webshop, og næsten alle varerne kommer her på webshoppen. Jer der kigger forbi – I må endelig sige til hvis der er noget i mangler – så svinger jeg bare pisken…
Men det tager selvfølgelig lidt tid, at få styr på sådan en webshop. Flytte alt indholdet, alle mulige forkortelser og koder som man skal forholde sig til, men den del har jeg pænt spillet videre til en anden (guess who). Til gengæld har vi haft tid til at hygge os med masser god vin og kaffe og hjemmehygge, mens vi designede og valgte design på shoppen. På et tidspunkt skal jeg desværre til det kedelige. Persondataforordning, coockiepolitik, og ikke mindst handelsbetingelser. Handelsbetingelser…. Hmmm…

Handelsbetingelser er sgu da noget af det mindst sexede man kan hygge sig med, når ens kæreste har bygget en ny webshop, og man har lyst til at lege med farver og design. Men vi fik et mindre skænderi omkring det, for vi var ikke særligt enige om betingelserne her, og indtil jeg fik fortalt ham om mine, desværre også negative erfaringer, så var han pænt påståelig (på den der lidt sjove mande-måde). Det kedelige faktum er nemlig, at jeg flere gange har modtaget en vare retur, som åbenlyst har været brugt i mere end et par minutter. For ikke så længe siden, havde jeg en kunde i butikken, som kom ud af prøverummet med en lys silkeskjorte, som havde rester af foundation i nakken og duftede af kvindeparfume. Jeg blev simpelthen så flov så flov da jeg opdagede det, først. Og så blev jeg vred! For jeg kunne godt huske at jeg havde fået den retur fra et websalg for nyligt, og havde hængt den tilbage på en bøjle, i sikker forvisning om, at det nok bare havde været en forkert størrelse eller noget. Udover foundation i nakken og parfumeduft, så var der folder ved armhulen, som ikke var kommet af en hurtigt prøvning. Det er fandme for klamt, at tro man står og prøver en ren silkeskjorte, og så har en eller andet dybt tarvelig person udnyttet købeloven og min tillid, og nu står en helt uskyldig person og deler skjorte med en fuldstændig fremmed kvinde!? Hver gang varer bliver returneret, så koster det mig både tid med pakning og post, og jeg har jo gratis fragt på webshoppen, undtaget er dog udsalgsvarer (der var handelsbetingelserne igen), så det beløb taber jeg også hver gang. Det er sådan set okay, for god service koster, og det giver jeg gerne – for sådan vil jeg nemlig også selv gerne have det når jeg handler. Men f*** hvor det pisser mig af, at yde god service og sælge nye varer til uforvarende gode betalende kunder, fordi en eller anden nærig fusker… grrrr… jeg ku blive ved her… Desværre har jeg oplevet det et par gange før, men aldrig gjort noget ved det. Jeg gider ikke bøvl, og ville egentlig hellere kysse på kæresten end at finde løsninger på åndssvage undtagelser. Vi fandt dog en løsning. Fra nu af sætter jeg et mærkat på ydersiden af tøjet, som skal være intakt ved returnering. PÅ den måde kan I alle sammen være forvisset om, at hvis en vare har været ude med posten, så har den ikke også siddet på en hæslig person en lørdag aften!

Det gode ved det hele er så, at jeg ikke længere skal spekulere på fuskere. Jeg kan fokusere på det jeg gerne vil: Nærværende service i butikken i Charlottenlund, udvikle nye designs, og så nusse kæresten (når han er færdig med at uploade og revidere handelsbetingelserne altså), og så ellers lade de rene tanker fylde. For jeg tror jo på, at skønhed kommer indefra!

Stay Beautiful !

Gitte